Vores friluftsbad består af et 10 x 25 meter bassin med omklædningsrum lige ved siden af. Vanddybden går fra 0,8 meter i den lave ende til 3,2 meter i den dybe ende – så der er plads til både leg og svømmetræning.
Der er både en 1-meter vippe og en 3-meter udspringsplatform, hvis du har mod på lidt ekstra sjov!
Vandet bliver opvarmet af en varmepumpe, der kører på strøm fra vores egne solceller – så du kan tage en dukkert med god, grøn samvittighed.
I åbningstiden er der altid en bademester til stede. Alle bademestre er uddannede livreddere og ansat af Foreningen Allerup Gamle Have.
Vigtigt at vide:
Al badning sker på eget ansvar.
Børn, der ikke kan svømme, skal altid være sammen med en voksen og må kun opholde sig i den lave ende.
Børn med ble skal bruge badeble og neopren-badebuks, så vi kan holde en god vandkvalitet for alle.